kronisk single

Med hensyn til forældre er der to vigtige ting, og jeg vil komme ind på dem begge:

1) Man drømmer tit i de ensomme nætter om at finde en pige som var fræk og frisk på det hele, men så snart natten er ovrestået er den drøm det også. For selv om det kunne være sjovt et stykke tid var det ikke en pige man ville præsentere for ens venner. Men vennerne er såmænd ligegyldige i denne sammenhæng, for man vil endnu nødigere præsentere en sådan pige for ens forældre (læs mor). Da man siger at fyre falder for kopier af deres mødre så vil man så nødigt komme med sammenligningen om at ens mor er billig. Selv om det lyder ualmindeligt kedeligt og som om man er den vildeste mors dreng, så er ens mors accept vigtigt.

Gennem erfaring ved jeg at mine forældre ikke siger noget når det er en kæreste de ikke bryder sig om. Men det gør samtidigt at de ikke kan være sig selv, og pludseligt bliver det meget værre. En slags anti-carlsberg. Det er vigtigt at hele familien kan sammen, ligesom det er vigtigt at jeg ville kunne med svigerfamilien.

Man hører tit om romantiske historier om hvordan en gik mod familien og valgte den de elskede på trods… Men hvor tit hører man om lykkelige romantiske historier i den sammenhæng. På en eller anden måde ander det altid galt.

2) Mine forældre er ved miste tålmodigheden med mig… som om jeg ikke har mistet den for længe siden. De håber snart på flere børnebørn(mine brødre har i forvejen), da de gerne vil have noget ud af dem mens de kan lege med, og samtidigt hvis de skal have noget ud af deres fætre og kusiner. Og ja, jeg vil hjertens gerne have en kæreste, og hvis børn følger med, så fint med mig. Men yderligere pres fra deres side hjælper ikke. Det får mig ikke til at bive bedre til at score. tvivler stærkt på at jeg nogensinde bliver det. De vil selvfølgelig også gerne have en yderligere svigerdatter, men børnebørn er jo sjovere

Men jeg har da lært en ting siden jeg begyndte at skrive herinde. Susanne som har kommenteret mig nogle gange skrev om at sætte mig sammen med hendes datter. Så det er ikke kun mine forældre der er utålmodige og lidt smådesperate.

Hvad er det jeg leder efter i en pige? Ærligt talt, så ved jeg det ikke. Jeg ved først når jeg møder hende… Men jeg har da en ide om det… Men jo ældre jeg bliver og jo længere tid ændres mine forestillinger…

 Alder er ikke så vigtig for mig. Selvfølgelig skal hun helst ikke være ti år yngre end mig, men til gengæld skræmmer tanken om ti år ældre på ingen måde. Ligesom jeg er ligeglade med om der børn. Hun skal bare være ude af tidligere forhold. Og da jeg selv håber på børn selv, så skal hun helst ikke være færdig med det.

Udseende er ikke så vigtigt. Hun skal være i nogenlunde god form. Udseendet afhænger meget af øjet der ser, men mindst ligeså meget af personen der bærer. Hvis pigen har selvtillid kan hun få hvad som helst til at se godt ud, om det så er skæve tænder, en lidt for stor mave, eller andet. Hvis hun derimod ikke har selvtilliden i orden, så fokuserer hun for meget at dække over det hun ikke er glad for, og så er det det eneste man lægger mærke til. Det vigtigste med hensyn til udseende er at hun er smilende. Når en pige smiler bliver hun omtrent 700 gange kønnere end ellers.

Personlig: Ja, en smilende personlighed men hvis hun bare ser lyst på tingene, har humor og er godt igang med hendes liv. Med det sidste mener jeg at hun skal have styr på hendes liv. Hun skal ikke nødvendigvis være færdig med studiet, men hun skal vide hvad hun vil have med hendes liv. Og hvis vi nogenlunde kan være enig om verdenens sammensætning. Ikke at vi skal være enige i et og alt, da det altid er rart med en diskusion, men i bund og grund enige om det vigtige. Grænsen for dette er meget flydende, da afhænger af emnet.

Og så må hun gerne være glade for hunde

Jeg har tidligere været inde på det med hensyn til at skrive med nogen. At det kan trække ud og jo længere tid der går jo mere sandsynligt er det hun ikke vil mødes. Men et eller andet skal man jo få tiden til at gå med, og så prøver man at lære hinanden at kende. Ikke ved at mødes, ikke ved at snakke sammen, men nærmest ved at udspørge hinanden.

Pigens spørgsmål består gerne af disse (mine svar, eller det jeg burde svare står i situationstegn, det sker også at jeg svarer sådan, og det er så det)

1) Hvordan vil du reagere når vi mødes og du ikke kan lide mit udseende? “nu har du jo sendt billede, så jeg ved godt hvordan du ser ud” Jamen hvad nu hvis billedet ikke svarer til virkeligheden? “jamen gør det ikke det?” Det ved jeg ikke, jeg er bare så pæn på det billede og det syntes jeg ikke selv jeg er, jeg er bare så bange for du vil blive skuffet (her håber hun vel på at jeg forsikrer hende om hun er smuk og at det er ikke udseendet det kommer an på, men jeg plejer i den sammenhæng at tænke på to andre muligheder istedet:) “nå, men hvordan vil du selv reagere for det ikke et billede af mig du har set(Det er selvfølgelig et billede af mig)” “så vil jeg nok smække døren hårdt i, og lade dig stå ude i kulden alene” (det er som regel denne jeg bruger istedet): “lad os mødes, og lad os finde ud af det” (jeg vil ikke forsikre min udødlige kærlighed til nogen jeg ikke har mødt, eller fortæller hvor smukke de er når jeg endnu ikke har set dem i person, selv om jeg udmærket godt ved at det er det de fisker efter. Lidt selvtillid tak)

2) Hvordan kan det være at du ikke har en kæreste? “det ved jeg ikke” Jamen du er jo pæn og sød? “Jamen jeg ved det ikke” Der må jo være en grund til det? (her giver jeg fortabt, jeg har ingen ide om hvad det rigtige svar er, men der er disse muligheder:) “Jeg ved det ikke, men jeg er begyndt at forstå hvorfor du er” “jeg må jo være usædvanlig ucharmerende når man møder mig”

3) Hvorfor gik du og din eks fra hinanden? “vi voksede bare fra hinanden” Jamen var der ikke sket noget? “Nej, vi  voksede bare fra hinanden” Jamen det må da være sket noget? (der er den pædagoiske metode og den mindre pædagoiske metode) “Nu skal du høre: Når folk bliver ældre og får flere livserfaringer indser de til tider begge at deres liv går i hver sin retning, og kan skilles i enighed og som venner, selv om de ikke ser hinanden igen” “NEJ; SÅ FAT DET DOG, DER SKETE INTET!”

Problemet med disse spørgsmål er at der ikke er noget rigtigt svar, og man lærer ikke hinanden at kende ved det. Jakob Ejersbo og Morten Alsinger beskrev det rimeligt godt i Fuga, man taler et forhold til døde, endda før det er startet. Nogen gange vil man bare være sammen med den anden, men da de ikke vil mødes før de føler at de kender en så kan det ikke blive til noget.

Er jeg så så meget bedre? nej, mine spørgsmål er bare af en anden karakter. Tit stiller de fem spørgsmål og vil høre om der ikke er noget jeg vil vide. Da jeg er en fyr spørger jeg seksuelt enten syntes de jeg er plat eller også er de glade for åbningen for at selv kunne spørge om det samme.

Ellers lyder mit mest hyppige spørgsmål om de har lyst til at mødes

Fordelen ved at chatte og derved møde folk på nettet er at man hurtigt kan sortere dem fra som man alligevel ikke gider at have noget at gøre med i det lange løb. De som virker umiddelbart spændende chatter man videre med, præcis som i det virkelige liv. Og hvis man går over på msn kan også hurtigt sortere dem fra der.

Ulempen er at man hurtigt kommer til at snakke med folk fra hele landet, og sjældent nogen som er nær en selv. Det bevirker samtidigt at man skriver med folk i lang tid. Og jo længere tid der går jo mindre har pigerne lyst til at mødes. De er jo også tilfredse med hvordan tingene er, og hvorfor så ændre noget. Tit virker det ikke til at det er kærester de søger, men derimod en penneven.

Det er ikke den gammeldags penneven, hvor man skrev lange breve sammen, men derimod den nye slags, hvor man skriver korte sms’er og på msn, men til gengæld tager de samtaler hele aftenen. man bliver pigens bedste ven og den hun betror sig til, hvilket i en hver anden sammenhæng ville være helt okay. Men jeg leder ikke efter en ny ven, og slet ikke en som ikke vil møde mig.

Folk chatter fordi de finder det hyggeligt, og selv om de skriver de er single og gerne vil møde en, vil de sjældent når det kommer til stykket. Det handler vel om tryghed, de er trygge som situationen er nu, så hvorfor ændre noget. Og jo længere tid der går jo mere trygge er de. Men bare husk:

Hvo intet vover intet vinder

Et af mine problemer med hensyn til at finde nogen er at jeg er ny i byen. Det gør at jeg ikke kender så mange her i området, og når jeg skal møde mine venner, så er afsted i bilen. Det betyder, at mine venner ikke præsenterer mig for nogen som bor i samme by som mig, men som bor i samme by som dem. Okay, præsentere er så meget sagt, men når jeg endelig møder nogen gennem dem. Når de så får at vide at jeg ikke i samme by, så mister pigerne også hurtigt interessen. Det er ikke fordi jeg ikke kendte nogen her i byen, da jeg flyttede hertil, men god flok af dem er flyttet videre. (og jeg ved godt hvad det siger om mig) og de som stadig er her er ligeså håbeløse som mig selv.

 Der er selvfølgelig mange måder at møde nye mennesker når man flytter til en ny by, og der er kun en at bebrejde, og det er mig. Det er helt og holdent mit eget ansvar. Men hvilken muligheder er der så:

Sport: desværre er jeg kommet op i den alder, at det forventes at går op i det, hvis jeg melder mig til det. Og et vist talent forventes også. Der er ikke længere nok at man manglede noget at lave. Jeg går i forvejen i motionscenter og svømmer, men det er begrænset hvor mange man møder det. Det er jo ikke just holdsport. Har dog tænkt på at gå til bowling, hvilket jeg faktisk er ret god til.

Dans: Meget populært, men er for par. Vil ikke stille mig op, og så håbe på at det bliver en anden i overskud. Det ender med at det nok er en kvinde på omkring 40 og fire gange så stor som mig. Og hun er der kun fordi hendes mand ikke gad at gå med hende.

Madkurser: Jeg er i forvejen god til at lave mad. Og jeg vil ikke bare gå til noget for at gå til noget. Det skal være noget jeg kan få noget ud af.

Sprogkurser: Se det kan jeg få noget ud af, og det har jeg også tænkt mig at gå til. Altid rart at kunne snakke med lokalbefolkningen når man er på ferie. Og derudover er jeg håbløs til andet end dansk… og engelsk.

Men da der kun optages hold to gange om året, må jeg vente snart et halvt år. men indtil da forsøger jeg noget andet. Jeg har meldt mig ind et politisk parti, og så må vi se om det hjælper

Så kan jeg vist ikke bruge tiden på at lægge an på folks døtre længere. Jeg vil tilbage til at skrive om mine oplevelser i singlelivet.

Når jeg går i byen, går jeg aldrig i byen med den hensigt at score. Det er intet mere desperat end fyre der tager i by for at score og nærmest vil gøre alt for det. Det eneste jeg kan komme tanke der er værre er de fyre der tager i by for at slås. Og jeg har lært af bitter erfaring; piger tænder ikke på desperate fyre, der prøver for meget. Og jeg kan så berolige pigerne, det gør vi fyre heller ikke. Der må gerne være en eller anden form for udfordring. De som bare vil og derefter klister sig op af en kan godt glemme alt om det. Det er ikke det samme som at sige at det ikke gerne må være tydligt at de vil have en, men at nærmest erklære deres kærlighed før man er danset færdig er lige voldsomt nok.

 Nej, jeg tager i byen for at more mig. Og det gør jeg helst sammen sammen med mine single venner, for så kan vi more os på sammen måde. Ved at drikke og uden alt for mange kvinder omkring os, for de kan altså sætte en dæmper på det hele. Jeg har masser af venner med kærester som jeg også tager i by med, men enten er de for kedelige fordi de begynde at savne deres kæreste når de bliver fulde eller også er de total ligeglade og åbenbart har nogle frustrationer fra forholdet som skal ud, ved at de lægger an på alle piger i byen og fornærmer alle andre.

Men når jeg så scorer så er jeg gerne fuld, og det er pigen gerne også. Nogle gange er jeg meget fuld, så fuld at mine nedre regioner ikke længere har deres funktionsværdi. Jeg kan ganske simpelt ikke få den op at stå. Ikke fordi jeg ikke vil, men jeg er ganske simpelt for fuld, og har moret mig for meget. Hvis man er heldig så kan der være gevinst næste morgen, men det er heller ikke sikkert hun vil det dagen efter. Hun skal muligvis hjem til hendes kæreste eller noget.

Jeg er udemærket klar over at jeg kan tage viagra, og så skulle problemet være løst. Men jeg har aldrig taget det og jeg har ikke tænkt mig at gøre det. Jeg ved udemærket hvorfor jeg er slap. Jeg er stiv (ha, jeg er sjov). Pillen er beregnet til de som har et reelt fysisk problem, og ikke skabt som en undskyldning til unge mænd der tager for meget E eller drikker lidt for meget. I er, som jeg, selv ude om det.

Jeg skal være den første til at indrømme, at det er meget pinligt, og ren faktisk også synd for pigen. Hun havde trods alt regnet med noget andet. Men der er faktisk noget godt ved det. Hvis man kan glemme at man ikke kan få den op at stå, så kan man faktisk nyde pigens arbejde på at få den til at være det modsatte. Ikke fordi man for noget fysisk ud af det, men det kan give et psykisk boost med hendes asen og masen og alle hendes forsøg. For de viser en ting, hun har virkelig lyst til at kneppe en. Og selv om man ikke kan så er det faktisk rart at nogen har lyst til en så meget.

 Gevinsten er dog ekstra stor, hvis man næste morgen rent faktisk knepper hende.

P.S. Beklager, hvis de ikke kunne lide at jeg brugte ordet kneppe, men det var det som faldt mest naturlig.

Mange tak, Susanne, men da det er dig der kender dine døtre bedst vil jeg hellere beskrive mig selv, og så kan du se hvem jeg passer bedst sammen med, hvis nogen af dem.

 Jeg er som sagt 25 år, bor i en halvstor by jysk by, hvor jeg har godt arbejde. Det skal ikke tolkes som om at jeg ikke vil skifte arbejde eller flytte til et andet sted hen, hvis et andet arbejde eller den rigtige person dukker op på min vej. Der er intet andet arbejde der holder mig her. Det betyder blot at jeg er tilfreds lige nu, og indtil noget bedre dukker op, så bliver jeg her.

Jeg har været single siden jeg var 18 år, og har kun haft en kæreste. Når jeg siger det reagerer de fleste, piger især, med: Hvad? Hvordan kan det være? Det kan jeg ikke forstå?” og så får man et blik som om man er spedalsk. Og så kan man regne ud at chancen er røget der. Piger vil gerne have single fyre, de skal bare ikke have været det for længe, hvorfor har jeg aldrig fattet. Men jeg kan heller ikke sige hvorfor jeg har været single så længe, for det er ikke noget jeg har planlagt. Og jeg vil også gerne have en kæreste, men det er aldrig blevet til noget.

jeg interesser mig for det typiske ting som mænd gør, sport, film, musik og tegneserier. Jeg læser også bøger, men ikke så mange som jeg burde. Jeg går dagligt i motionsrum, og svømmer gerne bagefter. Ikke fordi jeg er blevet specielt større, men mere for at holde mig i en nogenlunde form. Jeg ser nogenlunde almindelig ud. jeg er 180 høj, slank, kort brunt hår, og blå øjne. Så kan det vist ikke blive mere almindeligt Derudover er jeg meget inteserret i politik. Det betyder ikke at en kæreste skal være 100 % enig med mig, men hun gerne nogenlunde i nærheden enig.

Jeg er af mine venner blevet beskrevet som vennernes ven, og derudover er jeg meget loyal. Jeg bruger meget tid på venner og familie, som jeg også har et godt forhold til. Er meget glad for dyr og børn.

Jeg er færdiguddannet, og er derved en af de som regeringen efterlyser. En af dem som bliver færdig med uddannelsen inden jeg fylder 25. Har en god stor lejlighed og egen bil. ved godt det er ligegyldigt, men har lige fået den så er ret stolt. Er desuden ret god til at lave mad.

 Ved ikke om det var en særlig god beskrivelse, men ellers må du gerne spørge hvis der er ting du vil vide. Og så jeg frem til om der er nogle af dine døtre jeg vil kunne sammen med

Jeg vil også denne gang tage udgangspunkt i en kommentar, denne gang fra Kent Hansen. Han skriver at mit problem er at jeg bruger nettet som den primære kilde for at finde potentielle partnere (hvor efter han fortæller at han mødte sin kone der, så det må da virke ;)). Jeg bruger ikke kun nettet, men det er rigtigt nok at jeg pt. ikke går til noget i min fritid. Og så er der to muligheder udover nettet arbejde og vente på hver weekend, hvor jeg skal i by. Så hverdagsaftener kan nettet sagtens blive taget i brug.

Noget af det som Kent slår på er at der er meget fokus på sex, når man chatter. Det kommer nu an på hvor og med hvem man chatter, hvilket Kent også gør opmærksom på. Jeg skriver personligt sjældent om sex med folk på nettet, jeg skal ikke udelade at vi kan komme ind på det, men jeg lægger aldrig ud. Det har så den ulempe at man taler om alt. Og jeg mener alt. Søskende, arbejde, tøj- musik-, filmsmag og hvad nu hvis vi mødes og vi så ikke kan lide hinanden osv.

Kuren mod dette er selvfølgelig at mødes med det samme, og så lære hinanden at kende lige så langsomt, som i et hvert forhold. Se den første chat som den første date, hvor man lærer hinanden at kende, og så have en rigtigt date, hvor man også lærer hinanden at kende bedre. Se om der er kemi.

Men desværre kan der chattes og skrives sammen i uger og nogle gange måneder før nogen tør mødes, og så ved man alt hvad der er muligt at vide om hinanden. Det kan reelt føles som 9-12 dates. Det eneste man ikke ved om hinanden er sex, og hvis jeg havde været ude på så mange dates, så havde jeg forventet sex. Så hvis jeg har chattet med en og mødes så så forventer jeg sex. Forventer er selvfølgelig et stærkt ord, men jeg må indrømme at hvis jeg ikke får noget efter så lang tid, så begynder jeg at kigge efter andre steder at gå hen.

Så Kent kan have ret i at der kan være meget fokus på sex, men det kan også gå over i den modsatte grøft. Hvis man har snakket om alt andet på en chat, så kan der til sidst kun være sex tilbage i den virkelige verden. Jeg ved ikke helt om hvordan folk vil reagere på denne, men det er nu sådan jeg har det.

Og efter denne smøre vil jeg da sige at jeg er frisk på en date med en af dine døtre, Susanne men ikke sikkert du tør overlade dem til mig efter den smøre

Jeg kan se at der er kommet nogle få kommentar til mit sidste indlæg, hvilket jeg selvfølgelig er glad for, især jer piger som skriver I også er single. Så er der da håb endnu Og hvis jeg finder en skal I nok få det at vide.  Men Susanne skrev også et indlæg, og det vil jeg da også gerne kommentere.

 Jeg syntes ikke selv jeg er forkælet. Det er ikke der mit problem er. Men jeg er kræsen, det har du fuldstændig ret i, og det vil jeg heller ikke benægte. Enhver som vil have en kæreste kan få en i løbet af en dag, der er masser af desperate folk derude. Men jeg vil ikke bare have en kæreste. Jeg vil have selve følelsen af at høre sammen med en, og følelsen af at når vi bare er to så er det helt perfekt. Det har intet med “Højde (ej drøjde) tandpastasmil og flot hår - godt job og penge på kistebunden?” at gøre. Jeg vil ikke nøjes.

 Betyder det at jeg ikke kigger efter udseende, alder, fælles interesser og andet? Selvfølgelig ser jeg efter de ting. Det er de ting, som gør at man får lyst til at snakke med den anden. Den barske sandhed, men sådan er det. Men ligemeget hvor godt hun ser ud, hvor meget vi har til fælles så er det ligemeget, hvis man ikke får det sug i maven når man ser hende. Og det er en beskrivelse af hende, og ikke kun udseendet.

Jeg mener ikke at man kan begynde at kan begynde at komme sammen/blive kærester efter et møde, og jeg bliver selv skræmt væk af de piger der så hurtigt vil have en afklaring. Man skal trods alt kunne nå at mærke at man savner hende. Men jeg tror samtidigt at hvis der ikke er en gnist fra starten, eller en spire til noget stort, så tror jeg ikke der kommer senere hen. Jeg tror faktisk på kærlighed ved første blik. Men det betyder også at jeg vælger nogen hurtigt fra, men jeg ser til gengæld ingen grund til at trække det i langdrag.

Og hvorfor er det et problem at jeg er single? Af den simple årsag: Jeg syntes det er et problem. Det er kun et problem, hvis man selv syntes det er et problem jo. Men til gengæld er det mit problem, og ingen andres. Ingen andre har heller ikke et problem med at jeg er single.

 Og Susanne, tak fordi du vil sætte mig på en date med dine døtre, men når du selv beskriver dem som forkælede, så ved jeg snart ikke om jeg tør

Ja, ved godt, at det ahr været et stykke tid siden jeg sidst skrev, men jeg har haft ferie, og den er ikke blevet brugt ved computeren

Men jeg er nu tilbage, og vil forsætte lidt i samme stil som sidst. Hvertfald om nogenlunde samme emne.

 Noget af det jeg hader mest ved at være single er at alle ens venner har en kæreste på, og så kan man sidde som den eneste single til middagene, festerne og så videre. Så kan man sidde der og glo på at de alle holder i hånd og kysser osv. Og så sidder man der alene, og for at få tiden til at gå drikker man muligvis lidt mere end man skulle. Og så bliver pigerne sure, og så bliver fyrene nødt til også være det, fordi deres kærester er.

Og så engang imellem bliver fyrene helt vildt friske, og foreslår at holde en mandeaften med pokker (er det med et eller to k’er?) eller ligende? Så slipper vi for pigerne lyder deres fantastiske tilbud. What ever, dem slipper jeg for til dagligt, men jeg ville hellere at der blev holdt en fest hvor der var andre piger med end jeres kærester. Men det er der ingen forståelse for.

Der er to kommentar folk med kærester altid kommer med. Fyrenes er: “Det var meget lettere dengang jeg var single, gid jeg var det igen.” Så slå op med hende, hun er da lækker, jeg vil med glæde tage hende. Fyrene med kærester tror at single vader i kvinder og bare lever livet. Det meste af tiden røvkeder jeg mig, og bruger næsten hver aften på at glo DVD. Hvilket fantastisk singleliv. Det kan jeg godt forstå at de længes tilbage efter. Folk i forhold skal altid brokke sig. De burde istedet prise sig lykkelige, eller gøre noget ved.

 Pigerne er mere trøstende, og det er næsten endnu værre. “Bare rolig, der er en til alle, du har bare ikke fundet den rette endnu.” En til alle! Så tror pokker at jeg ikke har fundet hende endnu. Det bliver altid sagt efter jeg har fortalt hvor svært der er at finde en, og så er bare rolig, det sidste jeg vil høre. Det jeg vil høre er: “jeg har faktisk en sød veninde du burde møde”, men det er der ingen der har sagt endnu. Der er muligvis en til alle, men det er bare ikke en af deres veninder.